Jakob’s liv blev forvandlet af STU
På STU er det et mål, at hver enkelt elev finder sit potentiale og troen på sig selv. 23-årige Jakob er eksemplet på en ung, som har bevæget sig fra altid at stå udenfor til i dag at være et socialt samlingspunkt og en bannerfører for andre.
Skrevet af Thorsten Asbjørn journalist (DJ)
Jakob spørger som det første, om det er et ok sted, vi har sat os. Han byder på kaffe og vand samt en af de sunde cookies, han selv har bagt tidligere på dagen.
Sådan tager 23-årige Jakob anno 2021 sig ud. Det er lidt over et år siden, at han startede på STU Incitaskolen, og i dag tøver han ikke med at kalde sit liv forvandlet.
"Havde du spurgt mig for et år siden, om jeg ville have lyst til at fortælle om mig selv og mit liv, så havde jeg højst sandsynligt sagt nej. Og hvis jeg endelig var gået med til det, havde du ikke fået andet end ’ja’ og ’nej’ til dine spørgsmål. Mit liv dengang var isoleret, og jeg var meget indadvendt," siger Jakob.
Nederlag på nederlag
Han bærer på en historie, der har været fyldt med udfordringer. Først sent i hans liv blev det opdaget, at Jakob har diagnosen Aspergers, hvilket forklarede, hvorfor han i mange år havde haft svært ved at indgå i sammenhænge, der ikke tog hensyn til hans sociale følsomhed. Folkeskolen fik mest af alt karakter af ét stort nederlag.
"Jeg holdt mig meget for mig selv i folkeskolen, og jeg følte mig på mange måder udenfor. Jeg turde ikke rigtig sige noget, fordi jeg var bange for at blive til grin. Min motivation var helt i bund," fortæller Jakob, der efterfølgende fortsatte på efterskole.
Han fik gennemført en 10. klasse, kom på produktionsskole og gik i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU), der udlagde et spor hen mod et fremtidigt job vicevært. Jakob kunne nu se en fremtid for sig. Lige indtil den dag, hvor hans liv tog en helt ny drejning. Under et praktikophold på et plejecenter kom han ud for en voldsom ulykke.
"Jeg blev mast mellem en palleløfter og en bil, og musklen i mit ene ben blev ødelagt", fortæller Jakob om det skelsættende øjeblik, som fysisk satte ham flere år tilbage.
Motivationen vokser
Med de nederlag i bagagen, troppede Jakob i januar 2020 op på Incitaskolens særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Han vidste ikke, hvad der ventede, da han første gang gik haltende gennem døren på Haydnsvej, men han kunne straks mærke, at han var kommet til det rigtige sted.
"For første gang i min tid i skole- og uddannelsessystemet følte jeg mig taget godt imod. Jeg kunne være fuldstændig mig selv – sådan som jeg nu engang er – og der var ingen, som dømte mig. Det gav mig en enorm tryghed, og jeg kunne mærke, at både mit selvværd og min motivation voksede. "
Netop motivationen skulle Jakob få brug for. Han var stadig hårdt ramt af sin ulykke, og sammen med læreren og fysioterapeuten Rikke Kaaber Bertelsen blev genoptræning en del af hans daglige program på skolen.
"Rikke følger mig tæt, og jeg kan altid række ud efter hende, hvis jeg pludselig kan mærke, at tingene går skævt. Men det gør de heldigvis sjældent" siger Jakob og tilføjer med tydelig stolthed i stemmen:
"I en af træningsmaskinerne løftede jeg 35 kilo, da jeg startede. I dag løfter jeg 70 kilo!"
Bannerføreren
Ordene er betegnende for Jakobs sindstilstand i dag. Han bobler af livsglæde og tro på fremtiden. Foruden træningen har han fået vakt en passion for sund mad, og han er blevet interesseret i skolefag som samfundsfag, dansk, matematik og historie.
"Jeg har fundet ud af, at jeg er virkelig glad for historie", siger Jakob, der på sigt drømmer om at tage en uddannelse – måske som maler – så han kan tjene penge til at komme ud og se verden.
Lige nu og her nyder han dog de skridt, som han tager på sin STU, hvor han regnes for en af bannerførerne, når der kommer nye elever.
"Når jeg ser en elev, som sidder for sig selv og kigger ned i sin telefon, genkender jeg straks følelsen af at føle sig isoleret. Så forsøger jeg ofte at komme til at tale med vedkommende, men hvis personen ikke har lyst, er det helt ok. Det vigtige er, at man føler sig godt tilpas, dér, hvor man er."
