Kom med i kursusforløbet Socialt Selvforsvar - klæder dig på i overgangen til voksenlivet
Et nyt gratis kursusforløb skal klæde unge med autisme på i overgangen til voksenlivet. Der er nu åbent for tilmelding til det første forløb i Østjylland. Se hvordan du kan melde dig til forløbet her i artiklen.
Overgangen til voksenlivet kan være særligt svær. Derfor har Landsforeningen Autisme i samarbejde med Trygfonden startet et nyt kursusforløb ”Socialt Selvforsvar” til unge og voksne autister på 16-30 år.
Kurset består af to moduler som samlet varer 3 dage. De to moduler er: ”Lær dine rettigheder at kende” (modul 1 - varer 1 dag) og ”Selvforståelse og empowerment” (modul 2 – varer 2 dage). De to moduler giver deltageren forskellige kompetencer indenfor både rettigheder og selvforståelse i overgangen til voksenlivet.
Læs mere om kursusforløbet Socialt Selvforsvar i linket er.
Formålet med kurset er:
- At opnå selvforståelse og selvaccept, hvilket grundlæggende er med til at skabe en robusthed og livslyst.
- At få kendskab til potentialer, begrænsninger og udfordringer og identificere hvad der skal til for at mestre hverdagen og et fremtidigt uddannelses/arbejdsliv.
- At få mindsket stressniveauet og belastningsreaktionerne.
Et socialt selvforsvarsforløb løber over 3 kursusdage. Hver kursus dag starter kl. 10.00 og slutter kl.14. Der kan max være 14 deltagere på kurset. I forløbet indgår skriftligt og visuelt materiale, fuld forplejning med morgenmad og frokost samt kaffe.
Åben for tilmelding til første kursusforløb
Socialt Selvforsvar bliver oprettet og udbudt tre gange forskellige steder i landet. De tre forløb er ens, så hvis man er interesseret i at deltage, skal man vælge hvilket forløb, man vil tilmeldes.
Der er 14 pladser på hvert forløb. Det er gratis at deltage - også for dig, der ikke er medlem af Landsforeningen Autisme. Det er muligt at medbringe ledsager.
FORLØB 1: Der er nu åbent for tilmelding til forløbet i Trige i Østjylland.
Dette forløb foregår den 30. november, 1. december og 8. december 2021.
Kursusstedet er Erbækvej 14, 8380 Trige hos Autismepotentiale – alle tre dage kl. 10.00-14.00.
Der er frist for at melde sig til det første forløb den 22. november 2021.
Tilmelding og/eller spørgsmål til forløbene foregår hos sekretariatsmedarbejder Kirstine Pedersen på kirpe@autismeforening.dk, eller på telefonnummer 29706622. Ved tilmelding opgiver man navn og kontaktoplysninger, herefter vil man modtage en bekræftelse på sin tilmelding fra Kirstine Pedersen.
FORLØB 2:
foregår d. 1. februar, 2. februar og 9. februar 2022 på Fyn (lokation opdateres) - alle dage kl. 10.00-14.00. Tilmeldingen åbner den 1. januar 2022. Der er frist for tilmelding den 24. januar.
FORLØB 3:
foregår d. 8. marts, 9. marts og 16. marts 2022 i Københavnsområdet.
Man kan læs meget mere om de to kommende forløb i invitationen i linket her – og der kommer mere information ud senere.