Indlæser

Kom på juleferie med Landsforeningen Autisme

18. okt. 2021

– et tilbud til medlemmer af Landsforeningen Autisme

 

Vi nærmer os december og nu åbnes der op for tilmelding til Landsforeningen Autismes fondsbetalte juleferie. Det koster ikke noget at deltage i juleopholdet, men man skal opfylde Arbejdsmarkedets Feriefonds kriterier til husstandens indkomst.

Juleferien bliver i år afholdt i Landal Feriepark Middelfart. Søg om at komme med og få en dejlig jul med familien.

Ifølge Arbejdsmarkedets Feriefonds regler kan man ikke komme med på juleferien, hvis man var afsted på en af vores fondsbetalte sommerferier.

Dato

Juleferien afholdes den 23.-27. december 2021. 

Ankomst ca. kl. 15.00 den 23. december. Hjemrejse ca. kl. 12.00 den 27. december.

Landal Feriepark i Middelfart

Landal Middelfart ligger i et fantastisk landskab med skov og hav. På og omkring ferieområdet er der masser at lave og opleve sammen. Gå på opdagelse i den flotte natur, vær aktiv, kulturel eller kreativ. I selve feriecentret er der et væld af muligheder for hygge og samvær f.eks. skattejagt, swimmingpool, naturbingo og krea-pakker.

Læs mere om Landal Middelfart i linket her.

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist fredag den 5. november 2021 kl. 12.

Ansøg om at komme med i dette link: https://www.conferencemanager.dk/juleferie2021

Deltagere vil få besked via mail, om de har fået plads eller ej den 10. november 2021. 
Der bliver trukket lod mellem alle, der søger og opfylder de økonomiske kriterier. 

Hvem kan søge?

Du/I skal være medlem af Landsforeningen Autisme for at søge om deltagelse på juleferien.

Arbejdsmarkedets Feriefond har 2 kategorier med krav til niveauet af familiens forsørgelse/indkomst.

Befinder jeres familie sig i én af nedenstående kategorier, kan I søge om at komme på juleferie. Kategorierne er ligestillede.

Ansøgere skal indsende dokumentation for husstandsindkomst i forbindelse med ansøgningen.

Arbejdsmarkedets Feriefond's Kategori 1

For vanskeligt stillede børnefamilier (børn under 18 år), hvor forælderen eller begge forældre, hvis der er tale om et forældrepar, modtager offentlig forsørgelse.

Offentlig forsørgelse kan være følgende: 

  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Ressourceforløbsydelse
  • Lønniveau som ikke overstiger kr. 15.547, - (kontanthjælpssats for forsørgere)
  • Ledighedsydelse
  • Dagpenge ved ledighed, fuldtids- og deltidsforsikrede (dog uden lønsikring)
  • Førtidspension

Arbejdsmarkedets Feriefond's Kategori 2

For familier hvis indtægter ikke overstiger rådighedsniveauet for kontanthjælp, og hvor mindst ét medlem af familien har sociale eller helbredsmæssige problemer.

Indtægt: 

  • Kontanthjælp
  • Uddannelseshjælp
  • Ressourceforløbsydelse
  • Lønniveau som ikke overstiger kr. 15.547, - (kontanthjælpssats for forsørgere)
  • Ledighedsydelse
  • Dagpenge ved ledighed, fuldtids- og deltidsforsikrede (dog uden lønsikring)
  • Førtidspension

Det er ikke muligt at søge juleferien, hvis man modtager SU eller alderspension