Landsformand Kathe Johansen: min vision for foreningen er reel inklusion

Landsformand Kathe Johansen tager ordet og fortæller om sine visioner for foreningen. 

Kære medlemmer,

Landsforeningen Autismes oprindelige navn var Psykotiske Børns Vel. Foreningen blev stiftet i 1962 af en gruppe forældre i samarbejde med fagfolk. Det samarbejde kendetegner fortsat foreningen, om end navn er radikalt ændret, og medlemsskaren i dag er udvidet med en ikke uvæsentlig gruppe voksne medlemmer, der selv er på spektret. Formålet med foreningen er at bedre forhold for mennesker med autisme, samt deres forældre og pårørende.

Siden 1962 er der sket væsentlige forandringer, ikke blot i foreningens medlemssammensætning, historie og viden om autisme, men i hele samfundets. Psykiatrisk Sygepleje deler i denne måneds medlemsblad en artikel af psykolog Ditte Rose Andersen, der selv er nyligt sen-udredt på spektret. Jeg vil på der varmeste anbefale jer at læse Ditte Rose Andersens artikel “At indstille sig på noget atypisk” om at være indlagt med svær depression og autisme, samt hvordan det er vigtigt at se bagom og forstå det enkelte menneskes måde at være i verden på – diagnose eller ej.

Holder vi Dittes perspektiv op imod den stigende prævalens nationalt og internationalt blandt både børn, unge og voksne, bliver hendes beskrivelse og erkendelse af selv at være på spektret interessant for os som interesseorganisation – og som medlemmer. Tænk, hvis vores hypersociale samfund i virkeligheden synliggør, at vi er mange flere på spektret end først antaget? Måske tallene vidner om, at vi har fået større indsigt i, hvad autisme er? Og at der er mange flere forskellige typer autistiske profiler på spektret?

Autisme Ungdom holdt fredag en præsentation for ledende profiler i Københavns Kommune. Her fremlagde de en model og beskrivelse af spektret forfattet af Silke Ena Svare. Modellen “Den takkede profil” giver interessant nok LAs medlemmers diskussion om behovet for at skabe én samlet forening med fokus på reel inklusion for os alle - også indad i foreningen – noget med til fælles overvejelse. For bør alle på spektret med afsæt i Silkes model ikke netop føle, at de hører til i Landsforeningen Autisme?

Vi står på mange måder foran en ny tid i vores egen selv-forståelse af autisme. Vi skal særligt have øje for og bære de unges stemmer frem. De har blik for den forandring. De fornemmer, taler om – og vil sikre – at der bliver skabt reel respekt, reelt ligeværd og reel inklusion i samfundet. De unge taler fremtidens stemme - også for LA. De taler deres egen sag. De taler vores alles sag. Det er rørende og kraftfuldt at følge med i deres indsatser. De skaber håb for fremtiden.

Min holdning som formand er helt enkel: Alle på spektret skal opleve sig spejlet og sikres indflydelse i LA. Alle skal være velkomne til at deltage og bidrage i kredse og bestyrelser. Velkomne i  de politiske kampagner. Velkomne i medier og på platforme. Og i det hele taget velkomne i Landsforeningen!

Og på vegne af alle disse medlemmer kæmper vi for inklusion i hele samfundet. Det er min vision: Reel inklusion på både de indre og de ydre linjer.