KV21: Ressourcestærk familie 'køres over' af jobcentrets økonomiske ramme

Jeg vil betegne vores familie som ressourcestærk. Vi har generelt ingen nævneværdige udfordringer. Vi har en søn med autisme, som ikke er udfordrende, men mødet med systemet har flere gange tvunget hele familien i knæ. 

Skrevet af Jane Jensen i samarbejde med den anonyme mor. 

Vores søn ’J’ er i dag 24 år, har Aspergers, og er vurderet aktivitetsparat. Han blev tilknyttet jobcentret i marts 2014. 
Han havde ikke formået at tage 9. klasses afgangseksamen, selvom han er normalt begavet, og det havde han et ønske om - i hvert fald dansk, engelsk og matematik.  
Allerede her startede konflikterne med jobcentret i den kommune, hvor vi bor.  

Jeg ved ikke helt hvilke regler, der hører under retssikkerhed, men vi har oplevet mange uhyrligheder. 
Ved første møde på jobcentret, ville sagsbehandleren vide, hvad ’J’ skulle bruge 9. klasses fag til? "Du får jo aldrig en uddannelse alligevel", sagde hun, og tilføjede: "Desuden kan man ikke tage 9. klasse, når man er over 18 år, bare fordi man lige har lyst til det". 
’J’ fik at vide, at kommunen havde ét tilbud til sådan nogle som ham: Produktionsskole. 
Han fik en mundtlig besked om, at han skulle starte `der efter sommerferien. Vi klagede, og bad om et skriftligt og begrundet svar, samt en klagevejledning. Dette lykkedes desværre ikke for os.

Da vi ikke kendte noget til produktionsskoler, og jobcentret ikke ville gøre mere, læste vi om de skoler, der var i kommunen. Jeg og ’Js’ far kontaktede samtlige produktionsskoler, kom på besøg flere gange, og aftalte praktik med dem. ’Js’ far og jeg tog fri og var med ’J’ i praktik på skift for at sikre trygheden og strukturen. Det gik slet ikke. 
Så begyndte vi at lede efter specialskoler. Vi fandt CKU, som vi kontaktede, og vi aftalte også en praktik med dem. Jeg var med ham i 14 dage, og det gik anderledes bedre

Jeg klagede igen over jobcentrets passivitet, og bad om et møde. Til mødet var sagsbehandleren tydeligvis irriteret over vores initiativ med at lade ’J’ prøve praktik på de forskellige skoler. Hun sagde til mig: "Du skal lade være med at være sådan en hønemor, og stoppe med at sende klager. Du skulle hellere give ’J’ et los i røven i stedet for". Som dokumentation for hendes udtalelse, fortalte hun, at hun havde en veninde med en søn med autisme. Veninden syntes også, at unge med autisme "bare" skulle have et los i røven. Hun fastholdt desuden: ”At ’J’ skulle på produktionsskole, selvom han ikke kunne trives eller tage 9. klasses fag `der”.  
Ved det efterfølgende møde satte sagsbehandleren spørgsmålstegn ved ’Js’ diagnose. Hun sagde, at han vist blot var doven og forkælet. 

Igen sendte jeg sendte en klage. Jeg havde også fundet ud af, at man har ret til at tage 9. klasses fag, selvom man er 18 år. Jeg understregede, at ’J’ havde prøvet at være i praktik på de produktionsskoler, der var i kommunen, og der kunne ’J’ ikke trives. At lederen på en af skolerne også havde sagt, at de kunne slet ikke skabe den struktur, personer med autisme har brug for. 
Vi fik ingen skriftligt svar, ingen legitime begrundelser og ingen klagevejledning.  

Nogle uger efter blev jeg ringet op af afdelingslederen på jobcentret, som fortalte, at de fastholdt afslaget på specialskole med begrundelsen: ”Vi har en økonomisk ramme, vi skal tage hensyn til, så vi sikrer, at den næste i køen også får en plads”. 
Det klagede jeg også over, men klagen blev ignoreret. 
Da vi søgte aktindsigt, havde sagsbehandleren skrevet: "Moderen er negativ, og forsøger at hindre alle de tilbud, som ’J’ får". Hvilket jo ikke er i overensstemmelse med sandheden. 
Sådan gik det første år, og det ligner meget de efterfølgende år. 

Jeg har gennem de sidste 7-8 år sendt en bunke klager til skiftende sagsbehandlere, afdelingsledere, jobcenterleder, direktøren på området, den tidligere og nuværende borgmester i kommunen samt den tidligere beskæftigelsesminister.  
Jeg har fået hjælp af en advokat til mange af klagerne og har betalt titusindvis af kroner for det. 
Advokaten gennemgik alle sagsakterne for noget tid siden og konstaterede, at fejlprocenten i ’Js’ sag var tæt på 100. Hun underviser på universitetet og bruger blandt andet ’Js’ sag til at fortælle, hvordan man IKKE skal gøre. 

Dette indlæg er anonymiseret og skrevet på baggrund af moderens oprindelige skriv samt et opfølgende telefoninterview med mor. Ovenstående er gennemlæst, revideret og godkendt af mor til offentliggørelse.