Indlæser

Giv en julegave, der gør en forskel

9. dec. 2022

Det fine autismesmykke er årets julegaveide i Landsforeningen Autisme. Ved køb af smykket støtter man samtidig foreningens arbejde med 100 kroner.

 
Sammen med Maria Mainz fra TV2's "Årgang 20" og smykkefirmaet Gade & Juul præsenterer vi den fine halskæde, som sætter fokus på autisme og det smukke i, at vi alle er forskellige.
 
Med smykket kan du i år give en julegave, der gør en forskel for andre. For hvert smykke går 100 kroner nemlig til Landsforeningen Autismes arbejde med støtte, rådgivning og bedre vilkår for alle autistister og deres familier.

Den enkle halskæde kommer i stål og guld-look og har to vedhæng. Det ene er en puslespilsbrik og det andet et rundt vedhæng med et uendelighedstegn på ene side og puslespilsbrik på den anden.

Puslespilsbrikken er et kendt autismesymbol, og uendelighedstegnet er et nyere symbol, som især mange autistiske mennesker har taget til sig. Derfor var det vigtigt at fremhæve begge symboler i smykket, så flest muligt føler sig inkluderet.

Læs mere om smykkesamarbejdet i linket her.