Indlæser

Nu er der åbent for ansøgning til årets fondsbetalte sommerferie

23. mar. 2022

Igen i år kan medlemmer af Landsforeningen Autisme komme på fondsbetalt sommerferie til Vigsø Feriecenter. Ferien er gratis for de familier, der har økonomiske udfordringer. Du kan søge om at komme med nu. 

 

Vigsø Feriecenter sætter igen i år rammen om Landsforeningen Autismes fondsbetalte sommerferie. I ugerne 26, 27 og 28 er der åbent for en gratis uges ferie til en masse familier med autisme inde på livet, og som har en stram økonomi.

Det koster ikke noget at deltage i sommeropholdene, men man skal opfylde nogle kriterier fra Arbejdsmarkedets Feriefond i forhold til husstandens indkomst. I hvert hus skal man tilmelde minimum 2 personer og max 6 personer.

De fondsbetalte sommerferier betales af fondsmidler fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

Læs mere om den fondsbetalte sommerferie og kriterierne fra Arbejdsmarkedets Feriefond i linket her. 

Ansøgning

Du kan i linket her søge om at få en uges ferie med Landsforeningen Autisme i Vigsø Feriecenter. 

Der trækkes lod blandt alle ansøgere den 9. maj 2022. 

Vigsø Feriecenter

Vigsø Feriecenter, nordvest for Hanstholm, ligger i smuk natur tæt ved vestkysten. Du har udsigt så langt øjet rækker og kan høre vind og bølgebrus.

Thy har lange, hvide sandstrande, smukke badesteder ved Limfjorden og de 2 af de reneste søer i Danmark, Nors sø og Vandet sø, som man kan bade i. I Hanstholm og Thy kan I fiske i fjorden eller i søerne eller tage på en vandretur i naturen.

Har I lyst til at blive i feriebyen er der rig mulighed for aktiviteter, samvær og hygge, fx cykling, minigolf, dyr og wellness.

Læs mere om Vigsø Feriecenter her

Sommerferieuger

Uge 26 Vigsø Feriecenter lørdag den 25.06.2022 – lørdag den 02.07.2022 (40 huse)

Uge 27 Vigsø Feriecenter lørdag den 02.07.2022 – lørdag den 09.07.2022 (30 huse)                     

Uge 28 Vigsø Feriecenter lørdag den 09.07.2022 – lørdag den 16.07.2022 (30 huse)