Opråb fra landsformanden: Stop diagnose-forskrækkelsen!
Efter at have fulgt den seneste debat om børn der får diagnoser, er det tydeligt, at der stadig er meget at gøre i forhold til at afstigmatisere diagnoserne. Jeg tilslutter mig de andre stærke modsvar, der allerede har været og tilføjer mine refleksioner:
Af landsformand Kathe Johansen, Landsforeningen Autisme
Jeg oplever ikke at det er at kaste håndklædet i ringen, når man opsøger psykiatrien for at finde ud af at få de rette redskaber som kan være en hjælpende hånd i hverdagen, som Psykolog Valentina Deritos hævder i sin artikel af 8/4 i Kristelig Dagblad – jeg oplever, at det er at tage ansvar!
Læs debatindlægget fra psykologen i Kristeligt Dagblad i linket her.
Virkeligheden for mange familier med autistiske børn, unge og voksne er ikke for sarte sjæle. Det er ofte en hverdag med utallige møder med sagsbehandlere og skoler, med børn der ikke kan være i deres skole, med unge og voksne i mistrivsel samt med endeløse kampe for at få en udredning og senere den støtte, de har brug for.
Det tærer på familierne, og vi hører hver uge fra dem, der er på randen af at knække sammen.
Landsforeningen Autismes inklusionsundersøgelse anno 2021 viser med al tydelighed, at hjælp og støtte grundet strukturelle vilkår og manglende specialfaglighed er dårlig, og at ventetiden på at få hjælp er lang.
77% af forældre til børn med autisme inkluderet i almen grundskole oplever, at deres barn ikke får den støtte og hjælp, barnet har brug for i skolen.
Når det kommer til ventetid på hjælp, svarer 45 % af forældrene, at deres barn fik tilbudt støtte på skolen indenfor de første 2 år, efter at familie gjorde opmærksom på behov. Det betyder at hele 40 % af børn med autisme har måtte vente mere end 2 år, før de fik tildelt støtte. 15% får ingen støtte i deres skoletilbud.
I en artikel af 3.9.2021 i Ugeskriftet.dk skriver psykiatriens Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, og Hanne Børner, børnesagkyndig konsulent, Den Sociale Ankestyrelse del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe for 10-års plan for psykiatrien:
“Studier fra Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri, Aalborg Universitetshospital, viser, at børn og unge ofte har en lang vej til rette hjælp og dermed bliver dårligere af at være ubehandlet i lang tid. En urimelig stor andel af børn og forældre går op til fem år uden at få rette hjælp via en udredning. Der er ingen motorvej for børn og unge med udviklingsforstyrrelser ind i børne- og ungdomspsykiatrien. Tværtimod har vi alle været med til at skabe en masse sidespor, som ingen steder fører. En u-diagnosticeret udviklingsforstyrrelse kan ikke ønskes væk med gode intentioner.”
Det bekymrer os i Landsforeningen Autisme, at det kommunale offentlige i form af PPR skal være for-visitation gennem ”stepped care” trappetrinsmodellen i psykiatrien til at få en udredning. Tidligere var en psykologisk pædagogisk vurdering (ppv) adgangsbillet til en udredning i Psykiatrien, hvilket i dag er næsten umuligt at få.
Mange steder er der kun adgang til PPR gennem skolen, hvor man også først skal gennem en skoleleders vurdering, om man er udfordret nok til at iværksætte en foranstaltning.
Og hvis en PPR-psykolog som Valentino Deritos lige skal afprøve en trappetrinsmodel for intervention, sammen med inklusion i en mellemform før der tages stilling til, om der ligger en mulig udviklingsforstyrrelse bag den mistrivsel som ses, så er jeg bange for, at det kun vil gå værre i skolen, og at vi kommer på den forkerte side af 50 % af børn med autisme i ufrivilligt skolefravær.
Én ting ved vi med sikkerhed – det hjælper i hvert fald ikke at udskamme diagnoser og de børn, unge, voksne og familier, der kæmper sig frem til en udredning, så de kan få støtte.
Det er ikke diagnosen, men derimod manglen på forståelse og hjælp, der skaber problemerne.
Så stop diagnose-forskrækkelsen!
Og lad os i stedet sikre ordentlig støtte til alle dem, der har brug for det.
Læs modsvaret fra forælder og kredsbestyrelsesmedlem Janne Hjort Lund i linket her.
