Indlæser

Besvar inklusionsundersøgelsen 2023

16. maj. 2023

Autismeforeningens årlige inklusionsundersøgelse kigger nærmere på, hvordan det står til med inklusionen og med autistiske børn i grundskolen. Hjælp os ved at besvare Inklusionsundersøgelsen. 

 

 

Autismeforeningen har i mange år nu stået bag den årlige inklusionsundersøgelse, som skal give et indblik i, hvordan det ser ud for autistiske skolebørn i grundskolealderen, bl.a. i folkeskolen, på specialskoler, i andre skoletilbud eller udenfor skoletilbud.

Får børnene den undervisning og støtte, de har brug for? Trives de i deres skole? Og er de i de rette rammer?

Inklusionsundersøgelsen 2023 er nu klar, og der er igen i år fokus på ufrivilligt skolefravær og støtte i skolen. Alle forældre til autistiske børn og unge er velkomne til at udfylde undersøgelsen.

Besvar Inklusionsundersøgelsen 2023 i linket her.

Inklusionsundersøgelsen er generel og dækker både folkeskole, specialklasser, specialskole, efterskole, privatskoler eller andre skoletilbud. Samt alle dem, der er udenfor et skoletilbud. Den kan dog ikke dække alle forhold - derfor har vi sørget for, at der er mulighed for at skrive kommentarer til flere af spørgsmålene. Skriv endelig kommentarer, vi læser dem omhyggeligt.

En undersøgelses værdi afhænger af mængden af besvarelser. Derfor vi vil gerne have, at du besvarer undersøgelsen og deler den i alle relevante netværk, så vi får flest muligt besvarelser. Undersøgelsen tager vi med til politikerne, så vi kan arbejde med at forbedre autistiske børns skolegang.

Undersøgelsen er anonym. Og alle forældre til børn og unge med autisme er velkomne til at svare.

Bemærk - hvis du har flere børn med autisme, så skal du svare på undersøgelsen for hvert enkelt barn, og det gør du ved at slette din browsers historik og cookies, herved får du adgang til at besvare undersøgelsen igen.