Indlæser

"Mine diagnoser har været en form for redning"

21. dec. 2023

Pianist og kunstmaler Carsten Dahl er savant autist og har ADHD. På mange måder skulle diagnoserne vise sig at blive hans redning i en traumefyldt barndom.

 

Som barn elskede Carsten Dahl at sætte sin fars plader med klassisk musik på pladespilleren og sætte sig foran farmor Gerdas chatol og ”spille klaver” på det, mens han forestillede sig, hvordan hænderne fløj hen over tangenterne.

Da han som 16-årig for første gang sad foran et rigtigt klaver, kunne han uden problemer spille det ene stykke musik efter det andet. For han havde allerede set for sig, hvordan musikken skulle spilles, da han sad foran chatollet.

I dag er 56-årige Carsten Dahl hjemmevant på legendariske spillesteder som Jazzhus Montmartre i København, og han har som pianist for længst fået slået sit navn fast på både jazzscenen og den klassiske scene. Også som kunstmaler udviser han et stort talent, som gør, at han i dag lever af sin musik og sine malerier.

Carsten Dahl har, siden han var barn, haft en usædvanlig evne til at søge ind i en anden dimension – uendeligheden, beskriver han det som. Væk fra alt omkring ham. Både gennem musikken og ved at fordybe sig i sine tegninger, som han som barn kunne sidde med i timevis.

Han havde da også en særlig trang til at slippe væk, for en stor del af hans barndom er præget af overgreb.

”Jeg voksede op i et meget dysfunktionelt hjem. Min mor misbrugte mig seksuelt, fra jeg var syv, til jeg var ni år. Så blev mine forældre skilt, og jeg kom på børnehjem, hvor jeg blev seksuelt misbrugt af nogle drenge, som også udøvede psykiske overgreb og afstraffelse.”

 

”Jeg fandt mig ikke i at være forladt”

På det tidspunkt vidste Carsten Dahl ikke, at han er savant autist og har ADHD, men i dag ved han, at diagnoserne er en stor del af forklaringen på, at han kom igennem nogle meget svære år på børnehjemmet. Her lykkedes det ham at flygte ind i musikken.

”ADHD’en havde en enorm kraft. I køkkenet på børnehjemmet var et trommesæt, som jeg fik sat sammen, og der sad jeg morgen til aften og smadrede mit raseri ud på bækkenerne. Jeg havde lavet en jakke i håndarbejde, og bagpå havde jeg syet navnet ’Buddy Rich (amerikansk trommeslager, red.) alias Carsten Dahl’. Når jeg spillede trommer, satte jeg et spejl op, så jeg kunne se mig selv med jakken på, mens jeg spillede. Når jeg havde den på, forestillede jeg mig, at jeg var en anden. Jeg var dygtig til hele tiden at kunne skifte ham og kompensere. Jeg havde en vilje til at ville møde verden på mine egne præmisser, og det havde jeg nok ikke kunnet uden ADHD’en,” siger Carsten Dahl.

Et eksempel på dét var, da han stjal en sneskraber fra pedellerne og lavede sit eget firma, Dahls sneskrabning.

”Jeg syntes selv, det var meget smart. Så gik jeg og ringede på hos folk i parcelhuskvarterne og tilbød at skovle deres fortove for en femmer. Så tog de mig altid ind – jeg var kun iført t-shirt på trods af kulden – og gav mig kaffe, kage og sodavand. Flere af dem knyttede jeg mig til - jeg fandt mig ikke i at være forladt. Jeg tror, det var utrolig afgørende for, at jeg overlevede og ikke er død af misbrug eller endt i fængsel.”

Mens ADHD’en gav Carsten Dahl en indre styrke, oplevede han autismen som dét, der gav ham evnen til at trække sig fra verden og gå ind i dét, han beskriver som uendeligheden. Et sted hvor alt opleves som musik.

”Som barn kunne jeg sidde foran min mors tørretumbler, og så lagde jeg en kuglepen ind og tændte tørretumbleren. Når kuglepennen blev kastet rundt derinde, havde den nogle rytmer, der fik mig i trance. Jeg vidste, at de rytmer var ikke tilfældige, de blev til et indtryk på mig, som blev til et aftryk, som blev til musikalsk viden. Rytmerne er også i blodet, der bruser, vinden, der rusker i fyrretoppene og regndråber, der lander. For mig er det en symfoni,” fortæller Carsten Dahl.

 

Udredningen blev en lettelse

Det var dog først i en alder af 53, Carsten Dahl blev udredt med diagnosen servant autisme og ADHD. Inden da havde han været igennem to store depressioner, og under udredningen var han ved at få en ny, fordi han pludselig kom i kontakt med sin autistiske side.

”Jeg kunne pludselig mærke, hvor ked af det, autisten i mig var. Jeg kom til at lære mig selv at kende på en ny måde, og det gik op for mig, at jeg – både som barn men også som voksen - havde været på et kæmpe overarbejde. Det gik op for mig, hvad jeg som barn var blevet budt, og det gjorde mig ked af det. Men da jeg fik den indsigt, var det faktisk en lettelse. Nu skulle puslespilsbrikkerne sættes rigtigt sammen i stedet for bare at lime dem sammen, som jeg tidligere havde gjort,” siger Carsten Dahl.

”Mine diagnoser har været en form for redning. Jeg har lidt af panikangst i mange år, men det at jeg har fået det nye indblik i mig selv har gjort, at der er faldet en anden ro over mig.”

Han fortæller, at hans kone, Charlotte, og deres tre døtre også har været en enorm støtte for ham sammen med de mange gode venner og bekendte, der har hjulpet med ’at holde øje’, som han beskriver det. Samtidig har han stærk følelse af, at han bliver våget over.

”Jeg har et følelsesmæssigt forhold til Jesus. Det er som om, der er mange, der ville skamme sig over at sige sådan i dag – det, synes jeg, er mærkeligt. Jeg er taknemmelig over, at jeg bliver våget over og båret. Jeg tænker, det var Guds plan, at det skulle gå, som det gjorde, og at jeg skulle dø mange gange for at komme dertil, hvor jeg er nu. Selvom det godt nok har været hårdt.”

 

Om savant autisme:

Savant autisme er en sjælden autismeart, hvor man ser en kombination af autisme og særligt udviklede, psykiske evner, fx specifik hukommelse, regneevne eller musikalitet.

 

De Små Autismer

Carsten Dahl har skabt en række unika-værker til Autismeforeningen med navnet ’De Små Autismer’.

Carsten Dahl beskriver de små autismer som fabeldyr, som er blandet med menneskeligt indhold. Hver afspejler de en grundfølelse, man kan have, når man har et autistisk blik på verden. Nogle følelser, som han tror, alle kan spejle sig i og genkende. Det kan være en følelse af melankoli, nysgerrighed, eller at man har brug for at vende sig væk fra andre.

Alle værkerne er indrammet med hvid passe partout i hvidmalede trærammer i formatet 20 x 25 cm og med lav-refleks glas. Alt er produceret i Danmark. Lige nu kan du købe et værk til en særlig pris på 2000 kr. (normalprisen er 2500kr.) Beløbet går ubeskåret til Autismeforeningens arbejde.

Du kan se og købe værkerne her: